Kongens jagtgilde - Maddannelse og madkultur.

Kære lærer!

I renæssancen havde Frederik II og Christian IV et jagthus i Ballerup. Her gik kongerne på jagt i Hareskoven og den kongelige vildtbane.

I de dage regeredes det danske rige fra Slesvig i syd til Norge i Nord, fra Grønland i vest til øen Ösel ved Estland i øst fra landsbyen Ballerup.

De lokale bønder leverede råvare til hoffet. Landsbrugsjorden var god og dyrelivet i skoven rigt: Et passende spisekammer for en konge. Og kun kongen måtte jage det store vildt: Rådyr, dådyr og vildsvin.

I renæssancen blev verden større for europæerne, ligesom kongernes selviscenesættende egoer blev det. Måltider og jagter viste forskellen på rig og fattig, regentens globale udsyn og hans rigdom.

Baggrund for Kongens Jagtgilde

Med læringsforløbet ”Kongens Jagtgilde” vil det økologiske landbrug Grantoftegaard og Skoletjenesten Pederstrup fortælle historien om, hvordan bønderne leverede fødevare til kongernes rige hofliv, hvor maden kommer fra og hvordan mad og måltider spejler vores tid og liv.

Eleverne skal møde råvarerne og træde i bøndernes sted. Gennem oplevelse skal de blive klogere på deres egne madvalg og vor tids madkultur.

I deltager i et rollespil i Pederstrup hvor I møder landmænd, kokke og historikere, og tilbage på skolen vil I prøve kræfter med moderne, bæredygtige råvare.

Som forberedelse, efterarbejde og inspiration har vi lavet dette undervisningsmateriale. Noget af det har vi selv gravet frem og stykket sammen, i andre tilfælde tillader vi os at sende jer videre til materiale andre har skabt. Overordnet set er det ønsket at både eleverne og I som lærere får lyst til at arbejde med madkultur, maddannelse og bæredygtighed. Og at det kongelige jagthus kan være en inspirerende vinkel på disse tematikker.

Forløbet henvender sig til eleverne i 5., 6. og 7. klasse. Det tager udgangspunkt i fagene Madkundskab og Historie, men det er muligt på egen hånd at knytte elementer til fagene Natur/teknologi, Biologi og Dansk.

Tilblivelsen

Forløbet er skabt i samarbejde med det økologiske landbrug Grantoftegaard og støttet af Undervisningsministeriets ”Pulje til styrkelse af maddannelse i folkeskolen”.

Undervejs har vi involveret Ballerup Museum, Hotel- og Restaurantskolen, kokken Jacob Kent fra Landkøkkenet.dk og kollegaer i Center for Skoler, Institutioner og Kultur (Ballerup Kommune).

Skoletjenesten Pederstrup har alene ansvaret for indholdet. Vi hører meget gerne om jeres oplevelse af forløbet, så vi kan tilpasse det løbende og give erfaringer videre.

Erfaringer

Vi har publiceret erfaringerne fra vores arbejde i to artikler. De kan findes ved at følge links til Foreningen for Madkundskab og FALIHOS. Begge artikler kræver medlemsskab for at kunne læses, men manuskriptet kan rekvireres ved at skrive til jcla@balk.dk.

Fotos fra forløbet er taget af Bo Helsted, Ballerup Kommune.

Vi glæder os til se jer!

Skoletjenesten Pederstrup 

Eleverne skal være fortrolige med fase 1 af læringsmålet Hygiejne i faget madkundskab: ”Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning”.
Derudover skal eleverne være for fortrolig med håndtering af fødevare og redskaber.

Vi forventer derfor eleverne har kendskab til

• Personlig hygiejne med håndvask osv.
• Rengøring af fødevare
• Adskillelse af grøntsager, kød og fisk ved klargøring
• Håndtering af knive, varme gryder og pander

Vi vil derfor gerne bede jer om, at have arbejdet med emnet "hygiejne" inden eleverne deltager i læringsforløbet i Pederstrup.

Til det anbefaler vi at I anvender EMUs forløb om hygiejne sammen med Fødevarestyrelsens undervisningsmateriale "Madklassen" - kapitel 6 "Husk god køkkenhygiejne".
Landbrug & Fødevares Madkundskabsforum har lavet materialet "Mad, hygiejne og mikroorganismer" med opgaver fra 4.-7. og 7.-9. klasse, som også kan anbefales. I kan også anvende et af de materialer, som følger de lærerbogsystemer I har på skolen, f.eks. Madkundskabsfaget fra Clio.

Link til materialer fra EMU: https://www.emu.dk/grundskole/madkundskab/mad-og-sundhed/hygiejne

Link til materialer fra Fødevarestyrelsen: https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/vis/publication/madklassen/

Link til materialer fra Landbrug & Fødevare: https://madkundskabsforum.dk/hygiejne/mad-hygiejne-og-mikroorganismer

Vi har fået lavet en kort film om det kongelig jagthus i Ballerup. 
I kan bruge den til at tale om kongens besøg i byen og skoven. Eller I kan prøve om I kan finde spor fra vores tid i filmen - måske der er en dans I kender undervejs?

Se filmen via YouTube her.

Filmen er lavet af Janus Gjessing.

Opgave

I skal prøve at lave en klapjagt og forstå hvordan det foregik.

Baggrund for opgaven

I renæssancen elskede kongerne at gå på jagt. Det var en sport for rigtige mænd, hvor de kunne træne deres krigskunst og tæmme naturen.

Frederik II, der fik sig et jagthus i Ballerup, elskede at sidde højt på en hest, mens han var omgivet af adelsfolk, udenlandske gæster, rige købmænd og tjenestefolk. I skoven ventede han på at kunne nedlægge et stykke råvildt (dårdyr eller rådyr) eller et vildsvin.

Dyrene blev jaget hen til kongen af bønder og børn. De gik på en lang række og klappede i hænderne, når de af kongens jagtmester havde fundet lige præcis det dyr, som han ønskede at kongen skulle slå ihjel.

Så gik de igennem krat, buske, højt græs og mellem store træer, og når de kom tæt på dyret så klappede de for at skræmme det. Sådan løb dyret rundt i skoven, mens børn og bønder gjorde det træt.

Via signaler fandt kongen dyret og foran alle de fine gæster hoppede kongen af hesten. Med sit spyd eller sit korte sværd slog han det trætte dyr ihjel. Måske var der flere dyr der skulle dræbes, og så kunne en gæst måske få æren af at slå et dyr ihjel også.

Dagen efter spiste hoffet vildt til aftensmaden.

Sådan gør I

I skal jage et dyr ud af sin flok og hen til kongen, som kan slå dyret ihjel.

0. I skal bruge

• En vildtbane med meget plads, gerne med noget krat eller buskads. En skov eller eng er god, en park eller fodboldbane dur også. Evt. legepladsen eller gymnastiksalen.
• Evt. en kongekrone, gevirere (evt. bøjet af piberensere eller lignende) og andet, som kan gøre I kan se forskel på de forskellige roller.

1. Roller og opgaver

• Konge (1 elev): Skal se vigtig ud og overlegent slå dyret ihjel, når det kommer hen til ham. Kan eventuelt udpege en adelsmand til at slå et dyr ihjel.
• Adelsfolk (2-3 elever): Skal hylde kongen når han slår ihjel. Kommer der mere end et dyr til kongen, så kan kongen bede dem om at slå dyret ihjel.
• Råvildt (min. 3 elever): Skal jages fra deres rare skov hen til kongen. Dyrene reagere på bøndernes trampen og klappen, kan stikke af hvis bønderne larmer for meget.
• Jagtmester (1 elev): Skal udpege det eller de dyr, som bønderne skal gene hen til kongen. Skal vejlede bønerne, gerne med skæld ud.
• Bønder (resten, så mange som muligt): Får at vide af jagtmesteren hvilket dyr kongen skal slå ihjel. Skal koordinere deres jagt på dyret ved, at gå i lange rækker. Klap først når I er tæt på dyret, så det ikke stikker af. Når kongen har slået dyret ihjel, så hylder de kongen.

2. Opstilling
Dyrene placeres i den ene ende af vildtbanen, evt. et hjørne. Bønderne placeres modsat sammen med jægermesteren. Kongen og adelsfolkene stiller sig et sted på vildtbanen som de holder af.

3. Legen
Når kongen og adlen har fundet deres pladser, så udpeger jagtmesteren det dyr der skal jages.

Sammen med bønder laver jagtmesteren en taktik for, hvordan dyret skal indfanges.

Nu skal bønderne med jagtmesteren efter sig, snige sig ned mod råvildtet, som først skal skilles ad - de er farlige, for de har gevir - og så drives op til kongen og adelsfolkene. Bliver en bonde ramt, så falder han/hun død om på vildtbanen. Når dyret skal være træt, så begynder bønderne at klappe, således at dyret bliver stresset, løber og udmattes.

Når dyret er indenfor kongens og adlens rækkevidde, så giver kongen dyret nådesstødet, hvorefter han hyldes af adel, bønder og jagtmesteren.

4. Gentag med nye roller

Billedet er "En ulvejagt" af Antonio Tempesta (1598) og hentet fra Euopeana: https://www.europeana.eu/portal/da/record/90402/RP_P_1878_A_1133.html.

Opgave

I skal undersøge hvor ingredienserne til to opskrifter fra Danmarks første kogebog stammer fra.

Baggrund for opgaven

I 1616 udkom den første trykte kogebog på dansk: "Koge Bog: Indeholdende et hundrede fornødne stykker som er om brygning, bagning, kogen, brændevin og mjød at berede så nyttig i husholdningen som ikke på vort danske sprog er udgåen.”

Bogen havde ingen forfatter og der står heller ikke  hvem bogen er til. Idag ved vi opskrifterne er en samling fra mange forskellige sted. Og læser vi opskrifterne og ser på ingredienserne, så kan vi få en fornemmelse af hvem bogen var skrevet til.

Kogebøger kan være gode kilder til at forstå en historisk periode. Ud fra ingriendenser, madens sammensætning og smag, samt eventuelle billeder kan vi blive klogere på, hvordan det var moderne eller populært at spise da kogebogen udkom.

Kilder til opgaven

Herunder finder i de to opskrifter ”Unge høns med pomeranser” og ”At tilberede vildsvinesteg” fra 1616-kogebogen. Det er dem I skal tage udgangspunkt i.

Opgave 1 - Hvor kommer maden fra?
Læs de to opskrifter ”Unge høns med pomeranser” og ”At tilberede vildsvinesteg” fra 1616-kogebogen igennem.
Lav to lister på et stykke papir. Den ene liste med ingredienser fra Danmark og den anden med ingredienser fra udlandet.
Tegn eventuelt på et kort, hvor ingredienserne kommer fra. 

Opgave 2 - Hvem spiste maden?
Tænk på hvor langt nogle af ingredienserne har rejst.
Hvem tror I lavede en ret som disse? Hvem spiste den?

Opgave 3 - Maden og renæssancen
Beskriv med jeres egne ord hvordan retterne afspejler det I ved om renæssancen.

FIND OPSKRIFTER TIL OPGAVEN HER.

Illustration er forsiden af Danmarks første kogebog fra 1616. Gengivet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-opskrifterne-danmarks-aeldste-kogebog-fylder-400-ar.

Her finders opskrifterne, som vi anvender i Pederstrup.
De stammer allesammen (pånær brøddet og kartoffelmosen) fra Danmarks første kogebog fra 1616 og er justeret af kok Jacob Kent fra landkøkkenet.dk.

Klotzer og luttendrank

Ged/lam, brød og smør

Høns med pomerans og byggrød

Postej af høns og kartoffelmos

Ægost og grønkål

I november 1618 sejlede den først danske ekspedition til Asien afsted. En lille gruppe skibe skal bl.a. sikre danskerne en bid af den handel med bl.a. krydderier, som der blev tjent rigtig mange penge på. Skibene ankom først til Ceylon i maj 1620 - 1½ år efter afrejsen fra Danmark. Undervejs havde skibene mødt pirater ved Kap Verde, haft et skib på grund ved Kap Det Gode Håb og næsten været i Brasillien.

Den lange rejse blev starten på 200 år, hvor Danmark havde handelsstationen "Tranquebar" på det der i dag er Indiens østkyst. Her blev danskerne en del af et stort net af handlende, som sejlede mellem Kina, Japan, Krydderiøerne (Mollukkerne i Indonesien), Siam (Thailand), Ceylon, Mellemøsten, Afrika og Europa.

Det første skib der sejlede hjem fra Tranquebar havde bl.a. flere tons peber ombord. Og i et brev - skrevet på guldpapir! - fortæller den lokale fyrste, at Danmark har lov at handle i området og har fået bl.a. peber som en del af aftalen. 

Krydderiernes lange rejse til Europa - indtil år 1500

Indtil år ca. 1500 havde Italienske købmænd handlet med krydderier, som de købte af muslimske købmænd i bl.a. Syrien og Osmanerriget. Da havde krydderierne rejst over dele af Det Indiske Ocean fra Indien til Homouz-strædet, hvor købmænd transporterede krydderiene via karavaner med kameler og æsler.

I sig selv var peber, som i dag, ikke dyrt. Men fordi det kun vokser i nogle særlige klimaer omkring ækvator, så var det nødvendigt at importere det og andre krydderier fra Asien til Europa. Den varme, stærke smag var eftertragtet: Med den kunne Europas rigeste mennesker vise deres rigdom og adgang til vare fra fremmede egne.

Det der gjorde peberet dyrt var den lange rejse. Både peberbønder, købmænd i Indien, kaptajnen der sejlede peberet til Mellemøsten, købmanden der transporterede det til Middelhavet og de Italienske købmænd skulle tjene penge undervejs. Derfor blev peber en af de dyreste luksus-vare i Middelalderens Europa.

Flere handler med krydderier - efter år 1500

Portugal var det første land til at rejse ad søvejen til Indien. Dvs. hele vejen syd om Afrika. Målet var bl.a. at finde krydderier, som kunne sælges i Europa.

I de næste hundrede år får Portugal mange handels-stationer i Asien, men de vil have magt og jord - ikke så meget handle med krydderier.
I stedet bliver det især Holland der omkring år 1600 bliver rigt på, at rejse til Asien og sejle store ladninger peber, nellikker, kardemomme, tekstil, metaller og meget andet hjem til Europa. Hurtigt følger England trop, og altså også Danmark.

Fra år 1700 bliver England og Frankrig dominerende på verdenshavene. Krydderier får med tiden en mindre rolle i økonomien, men forbliver vigtig helt frem til idag, hvor mange krydderier dyrkes i samme områder som i renæssancen.

Læs mere om den dansk-norske handel i Asien på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-dansk-norske-soerejse-til-asien-1618-1620/.

Illustrationen er et stik af muskatnød. "Nootmuskaat van de Banda-eilanden" (1599-1619) fra Rijksmuseums samling: https://www.rijksmuseum.nl/en/collection/RP-P-OB-75.396.

Med hjem fra Pederstrup får I en kasse med råvare fra Grantoftegaard, samt opskrifter til arbejdet i køkkenet.

Alle opskrifter er udviklet med inspiration fra renæssancen, men er lavet så de passer til hvordan vi bør spise idag. Dvs. at opskrifterne kredser omkring grøntsager, lokalt producerede økologiske råvare og udnyttelse af hele planten.

Der er tænkt på sundhed, klima og miljø, og det er ønsket at eleverne når de laver og har spist maden er i stand til, at se forskel på de retter de lavede i Pederstrup, og så de retter de har lavet i køkkenet.

Herigennem skal eleverne kunne spejle kulturelle forskelle i maden:

• I renæssancen skulle der være meget kød, mange krydderier og smagen være sød og fed. Man spiste mange retter (blandt de rige, færre blandt bønderne), og maden skulle vise at man var rig og havde overskud.
• I dag skal vi spise mere grønt, mindre kød, kunne smage den enkelte ingrediens i retten, og vi skal mindske madspild. I dag er det moderne at vise sin mad frem - ligesom i renæssancen, men idag er det også moderne at vise, at man spiser efter klimaet og miljøet.

I råvarekassen finder I alle grøntsager, kød, konserves, krydderier, korn og lignene I skal bruge til madlavningen. I
kassen er ikke salt, peber, sukker, olie og eddike - det regner vi med, at I har i jeres skolekøkken.

Opskrifterne er udviklet af kok Jacob Kent fra Landkøkkenet.dk på bestilling af Skoletjenesten Pederstrup og Grantoftegaard.

OPSKRIFTERNE FINDER DU HER