Skoleåret 2024/25
Skal I tage del i Skoletjenesten Pederstrups aktiviteter i skoleåret 2024/25? Så er det måske godt at vide, at vi i år åbner for booking af aktiviteter i midten af juni. Den præcise dato offentliggøres her og på Aula umiddelbart omkring åbningen.
Baggrund
De seneste år har vi åbnet booking omkring 1. juni. Tidligere har vi åbnet medio-maj. Fælles for alle årene er, at vi hver gang har hørt fra skoler der endnu ikke havde skemaerne klar og derfor ikke var klar til at booke. For nogen betød det, at lige præcis det forløb de ønskede var udsolgt når de kendte skemaet. I det hele taget har flere udtrykt en ærgerlse over, at de skulle være klar på knappen for at tage del i de ønskede aktiviteter.
Ved at rykke åbningen små 2 uger håber vi, at langt størstedelen af lærere og pædagoger har deres og teamets skema på plads, og alle derfor har bedre forudsætning for at få booket. Vi evaluere selvfølgelig og tager erfaringerne med til næste skoleår.
På vegne af Skoletjenesten Pederstrup,
Janus Clausen, koordinator og historiker