Pederstrup Grand Prix '24

Se årets pokaler!

Pederstrup Grand Prix er et sæbekasseløb for folkeskolens 4. klasser i Ballerup Kommune. I år afholdes løbet onsdag den 12. juni, hvor 11 klasser med 250 elever vil dyste om de eftertragtede trofæer.

Der dystes om to pokaler:
Årets Grand Prix'er: Den store pokal til den store pris! Den klasse der gennemfører sine 6 løb hurtigst er vinderen af Pederstrup Grand Prix '24.
Årets Flotteste Grand Prix'er: Elevernes egen pris, som gives til den flotteste ræser. Den bil med flest stemmer fra de andre elever vinder prisen som Årets Flotteste Grand Prix'er.

Pokalernes udseende afsløres i en video, som netop er delt med alle klasserne. Du kan se den lige her!

Vandrepokal
Årets pokaler er vandrepokaler, hvilket betyder at klassen der vinder har dem til låns indtil den næste udgave af Pederstrup Grand Prix i 2025.

Pederstrup Grand Prix er et sæbekasseløb for folkeskolens 4. klasser i Ballerup Kommune. Skoletjenesten Pederstrup er arrangør og løbet afholdes i 2024 for anden gang.
Spørgsmål til løbet kan stilles til koordinator Janus Clausen på jcla@balk.dk eller 21 19 33 27.