Børn ved et vandhul 2019

Jobopslag: Naturformidler til Skoletjenesten Pederstrup

Brænder du for natur og børn i alderen 0-5 år? Så er du måske vores nye naturformidler!

Kribler det i dig når foråret kommer, drømmer du om at kravle gennem skovbunden med 2-årige eller undersøge en sø for skorpionstæger med en flok 5-årige? Nu nærmer foråret sig med krible krable liv og børn der kommer ud. Vil du hoppe på cyklen og være med til at afvikle naturfaglige forløb til Ballerup Kommunes dagtilbud med fokus på højt læringsudbytte for både børn og personale, så er det måske dig vi søger til at hjælpe med naturformidling i forårsmånederne.

Ballerup Kommune ønsker at flere børn i dagpleje og dagtilbud indgår i naturfaglige forløb og bliver fortrolige med deres hjemstavns miljø og natur. Vi søger derfor en kollega til at gennemføre naturfaglig formidling for kommunens mindste borgere i en kortere periode. En perfekt mulighed for at få praktisk erfaring med naturformidling til børn. 

Læs hele opslaget og søg stillingen her: https://job.ballerup.dk/ad/naturformidler-til-skoletjenesten-pederstrup/gr5nb0 .