Elev med lup studere grafitti

Grundstof Ballerup

Elever fra Baltorpskolen undersøger i øjeblikket hvad deres kommune er lavet af.

Hvad er Ballerup egentlig lavet af?

I disse dage kan man se elever fra Baltorpskolen gå søgende rundt forskellige steder i kommunen. Udstyret med lup, plastikhandsker og iPads er de på jagt efter inspiration. Eleverne er nemlig en del af projektet Grundstof Ballerup, hvor de sammen med designer Sandra Svendsen og Skoletjenesten Pederstrup skal afprøve, hvordan man egentlig får nye idéer. Det starter med researche. Med hjælp fra designeren, får eleverne pludselig øje på mønstre i en vandpyt, flotte farver på noget skrald og interessante former ved et busstoppested. De mest interessante indtryk og ting samles ind, og på fundkort skriver de begrundelsen for valget; den slidte halve hoppebold har flotte blå farver, imens fodsporene på skateboardrampen har et spændende mønster.

Om nogle uger mødes eleverne igen med Sandra og Skoletjenesten. Denne gang til en idéworkshop, hvor fundene skal omsættes til nye idéer. Til den tid er alle de deltagene klassers fund samlet i et fælles materialebibliotek, som eleverne kan søge inspiration i. Hvad den gamle tyggegummipakke med den flotte gule farve eller mønstret på DTUs murværk inspirerer eleverne til af gode nye idéer vil tiden vise.

 

Fakta om projektet
Projektet Grundstof Ballerup er støttet af Statens Kunstfond, Huskunstnerordningen og KFU, Børnekunstpujlen.

7 klasser fra Baltorpskolens mellemtrin, samt en enkel 7. klasse deltager i projektet, der sluttes af med en fernisering af elevernes idéer på Ballerup Rådhus.

Seneste nyheder