Forløb til mellemtrin

rollespil med skoleklasse
Læringstilbud til mellemtrinnet

Brug matematikken i virkeligheden. Udforsk biernes verden. Bliv klogere på, hvordan jeres by blev til. Lav vild mad i det fri eller klæd jer ud i historiske dragte. Og gå i skole som på tipoldemor og tipoldefars tid.

På mellemtrinnet står den på opdagelsesrejser i elevernes nære natur og historie!

Se alle tilbud til mellemtrinnet herunder og book via boksen til højre.

Alle læringsforløb er gratis for folkeskolerne i Ballerup Kommune.

Alle tiders leg

Maleri af Peter Hansen fra 1907-08 med titlen Legende børn. Enghave Plads. SMK Open.

 

Leg! Tiden flyver afsted når vi leger. Og selvom der ikke er et formål med legen, så har mennesker alligevel leget til alle tider. Leg er vigtigt og derfor er det også sikret som en rettighed i FN's Børnekonvention. Tag eleverne med på en tur ind i legens verden. Vi leger os til viden om, hvordan legen udvikler os. Og vi prøver lege fra forskellige tider. Vi leger bl.a. fangelege og boldlege.

OBS! Forløbet foregår udenfor, så medbring tøj til vejret. I tilfælde af kraftig regn aflyses forløbet
Fag: Idæt og historie
Klassetrin: 2.-4. klasse.
Varighed: 2 timer (uden frokostpause).
Tidspunkt: Kl. 9.30-11.30.
Mødested: Kastanjetræet ved Ballerup Museum, Pederstrupvej 51, 2750 Ballerup. 
Udbydes: August til september 2025 og juni 2026.

Biernes verden

børn i bidragter

Mød Skoletjenesten Pederstrups honningbier ansigt til ansigt og oplev biernes fantastiske og komplekse liv.
Iført biavlerdragter åbner vi bistadet sammen og ser hvad der sker derinde. Vi snakker om arbejderbiernes mange opgaver, om dronninger og droner, honning og pollen, dans og blomster. Undervejs kommer også vi ind på vilde
bier og deres betydning i naturen.
På mellemtrinnet går vi lidt mere i dybden med anatomi, bestøvning og biernes betydning for natur og produktion. 
Til sidst får I en lille smagsprøve på frisk honning fra bistadet.

 

  • OBS: Alle skal have lange bukser og lukkede sko med samt strømper der når op om anklerne.
  • Målgruppe og fag: 2-6.kl, Natur/teknologi - Madkundskab
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 2 timer (uden frokostpause)
  • Udbydes: Maj-juni

 

Byvandring i Ballerup (3.-6. klasse)

Borger- og Håndværkerforeningen bygger teknisk skole i Ballerup

Ballerups historie går tilbage til middelalderen, men det meste af byen er skabt i det 20. århundrede. 
Tag eleverne med på en tur i deres bys historie, og bliv klogere på hvad forskellen er på landsbyen, stationsbyen og forstaden.
Byvandringen har fokus på arbejdet med kronologi, sammenhæng og fællesskab.

OBS! Forløbet foregår udenfor, så medbring tøj til vejret. I tilfælde af kraftig regn aflyses forløbet
Fag: Historie
Klassetrin: 3.-6. klasse.
Varighed: 1,5 timer (uden frokostpause).
Tidspunkt: Kl. 9.30-11.00.
Mødested: Det skæve ur på Centrumgaden ved Ballerup Station.
Udbydes: August til september 2025 og maj til juni 2026. 

Byvandring i Måløv (3.-6. klasse)

Foto af Måløv Kirke

De ældste spor af Måløvs historie går tilbage til stenalderen. I dag er byen en fuldblods forstad på kanten af Storkøbenhavn, men hvorfor er det gået sådan?
I samlet flok bevæger vi os rundt i byen og gør stop ved særlige bygninger og steder. Fokus er på kronologi og sammenhæng, samt kendskab til elevernes hjemstavn.

OBS! Forløbet foregår udenfor, så medbring tøj til vejret. I tilfælde af kraftig regn aflyses forløbet
Fag: Historie
Klassetrin: 3.-6. klasse.
Varighed: 1,5 timer (uden frokostpause).
Tidspunkt: Kl. 9.30-11.00.
Mødested: Måløv Station. Vi slutter i Måløv Naturpark bag den nye kirkegaard.
Udbydes: August til september 2025 og maj til juni 2026. 

Byvandring i Skovlunde (3.-6. klasse)

Damer på Skovlunde station, mellemkrigstiden

Skovlunde er i dag en moderne by med tydelige spor af både landsbyfællesskab og moderne byplanlægning. Toget forandrede for altid landsbyen.
Tag eleverne med på en tur i deres bys historie og bliv klogere på hvordan livet var i landsbyen inden forstaden forandrede den for altid. Vi ser nærmere på hvad der karakteriserede landsbyfællesskabets landsby og hvordan den moderne forstad blev designet anderledes. Fokus på arbejdet med kronologi, sammenhæng og fællesskab.

OBS! Forløbet foregår udenfor, så medbring tøj til vejret. I tilfælde af kraftig regn aflyses forløbet
Fag: Historie
Klassetrin: 3.-6. klasse.
Varighed: 1,5 timer (uden frokostpause).
Tidspunkt: Kl. 9.30-11.00.
Mødested: Foran Skovlunde Kulturhus. Vi slutter i Ringtoften, tæt på Skovlunde Station.
Udbydes: August til september 2025 og maj til juni 2026.

Den grønne burgerbar med Hotel- og Restaurantskolen

Vegetarisk burger

Under besættelsen kom de første burgere til Danmark under navnet "bøfsandwich". Siden er der langet rigtig mange bløde boller med bøf over diskene, ikke mindst siden Burger King åbende den første fast food-restaurant på Strøget i 1977. De seneste år har bøffen fået sig en vegetarisk fætterer i takt med, at klima og dyrevelfærd kommet på dagsorden.

 

Med elever fra Hotel- og Restaurantskolen tilbereder I grønne burgere under åben himmel i Pederstrup. Det er kulinarisk håndværk, nye og velkendte smage - og en uformel måde at møde håndværksuddannelserne på. Vi laver bl.a. grøntsagsbøffer a la rösti, pisker mayonaise, laver agurkesalat og grøn sodavand.

 

Vi laver én burger pr. elev, så en madpakke er en rigtig god idé. På Meebook er der materiale til forberedelse og efterarbejde.

 

OBS: Forløbet foregår udendørs, så medbring tøj til vejret. Vi skal gå i græs og på mark, så gummistøvler kan være en god idé, hvis det har regnet umiddelbart op til dagen. I tilfælde af regn rykker vi indenfor.
Klassetrin: 5.-6. klasse
Fag: Madkundskab og historie
Varighed: 3 timer (inkl. frokostpause)
Mødested: Det store kastanjetræ ved Ballerup Museum, Pederstrupvej 51, 2750 Ballerup.
Periode: 9.-12. og 15-16. september 2025.

Elsk din mælkebøtte

mælkebøtte med fnok

Mælkebøtten har et dårligt ry og mange navne, Men den er også en af verdens sejeste planter! 

Vi bliver klogere på planten, der kan overleve overalt og hvis frø kan svæve mange kilometer. Kan vi selv få noget til at svæve ligeså godt? Vi skal også smage på planten, der er fuld af gode vitaminer og mineraler og oven i købet smager godt.

  • OBS: sørg for påklædning efter vejret, da vi er ude under hele forløbet.
  • Målgruppe og fag: 3-5.kl, Natur og teknologi
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 2,5 time inkl frokostpause.
  • Udbydes:apr-maj

Fantastiske edderkopper

edderkopespind

Edderkopper har et dårligt ry, men har de egentlig fortjent det?
Vi går på jagt efter edderkopper og undersøger dem nærmere. Undervejs leger vi os klogere på, hvordan de lever og hvor fantastisk forskellige, utrolige og vigtige de egentlig er.

  • OBS: mange har det svært med edderkopper, men det er vigtigt at de voksne der er med på turen understøtter elevernes nysgerrighed og undlader at fremme evt. frygt og fordomme om dyrene.
  • Målgruppe og fag: 2-4.kl, Natur/teknologi
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 2 timer (uden frokostpause, men mulighed for at spise frokost under halvtag efter forløbet)
  • Udbydes: sep-okt

 

Filt og får

To lam

Hvordan bliver fårets uld til tøj?
Vi besøger fårene og hører om menneskers brug af får før og nu. Bagefter ser vi på processen fra får til tøj i gamle dage og taler om forskellen mellem dengang og nu. Til sidst nålefilter vi flotte figurer.

  • Målgruppe og fag: 4.-6. klasse – H&D (Historie)
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: 2,5 time (inkl. frokostpause)
  • Udbydes: April 2026

Geometri og historie - sådan flytter du en landsby

Børn er samlet under et træ på Ballerup Museum

Lad dine elever prøve deres matematiske færdigheder af ude i virkeligheden, samtidig med, at de får et skud danmarkshistorie.

I dette historiske scenarie er eleverne bønder i Pederstrup under Landboreformerne. De må bruge forhandlingstaktik og matematik til at fordele markerne retfærdigt og regne ud, hvordan gårdene kan flyttes. Eleverne måler gårdene op med favnemål og regner marker og bygningers areal ud.

Til sidst får de den virkelige historie om Pederstrupbøndernes udskiftning i 1786

  • OBS: Forløbet foregår udendørs. Eleverne deles i 5 grupper.
  • Målgruppe og fag: 6.-7. klasser – Historie og matematik
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: ca. 3 timer (inkl. frokostpause)
  • Udbydes: Aug.-Sep. 2025

Margretes Union

Elever i middelalder kapper

Året er 1397 og Margrete d. 1. er næsten klar til kunne få kronet sin plejesøn Erik som konge over både Danmark, Sverige og Norge. Men i de tre riger er der utilfredse stormænd og endda spioner, der prøver at få ændret ordlyden i unionsbrevet.
Eleverne må i grupper bruge list, kildekritik, viden om middelalderen, hårdt arbejde og sund fornuft for at få deres agendaer gennemført i dette rollespil om Kalmarunionen.

 

  • OBS: Udendørs
  • Målgruppe og fag: 5.-6. klasse – Historie
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: 2 timer (ingen frokostpause)
  • Udbydes: Marts-april 2026

Nælder og fibre - lav reb af brændenælder

brændenælder

Brændenælden er mest kendt som ukrudt, men den er faktisk en nyttig plante. Nældens fibre kan blive til snor, garn og tøj, den er en sund spiseplante og den er vært for sommerfugle og andre insekter.

Her kan prøve at lave jeres egen snor og reb af brændenælder, som vi høster og forarbejder.

  • OBS: sørg for påklædning efter vejret, da vi er ude under hele forløbet.
  • Målgruppe og fag: 3-6.kl, Håndværk og design
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 1,5 time (uden frokostpause)
  • Udbydes: august

Pederstrup Grand Prix - Ræs for 4. klasse

Elever kører sæbekasseløb i Pederstrup

Ternede flag, skarpe sving og stejle bakker. Spændte hjelme og duften af maling, græs og svedige børn. Tæt ræs i rappe biler og hurtige sko. Pokaler og diplomer. Kampråb og heppen. Musik, fest og fællesskab!

Vi inviterer til den fjerde udgave af Pederstrup Grand Prix, en fejring af kreative børn og tværfagligt arbejde! Byg jeres bil(er) på skolen, udnyt fagligheder og kompetencer på tværs af fag og find det bedste team til ræset mod de andre skoler. Vi kvitterer med festlig dag i Pederstrup med koncert og pokaler til den hurtigste klasse og den flotteste sæbekassebil.

Fokus er på designproces og samarbejde: Skab en bil som I ønsker den skal være, find de perfekte hold og juster bilen så den passer lige præcis til jer.

BEMÆRK: Pederstrup Grand Prix er en helt særlig dag, som kræver en del forberedelse på skolen: I skal bygge en sæbekassebil eller re-designe en I genbruger, I skal udsmykke den og ikke mindst træne med den. Mange bruger de fleste af forårets timer i Håndværk/Design på at bygge, samt timer i idræt og dansk på at træne op til ræset.

Ca. 6 måneder før løbsdatoen får I via Aula et opdateret forløbi Meebook med praktisk info, regler og info om eventulle byggematerialer. Fra maj sender vi løbende små film til klassen, som I kan bruge til at bygge op til dagen, og ca. 2 uger før løbet er det endelige program og løbsplanen klar.

OBS: Pederstrup Grand Prix foregår udendørs, så hold øje med vejrudsigten og medbring tøj til dagen. Vi aflyser i tilfælde af kraftig regn, men gennemfører ved almindeligt bygevejr. 
Klassetrin: 4. klasse.
Fag: Håndværk og design, Idræt, Dansk og Matrmatik.
Varighed: 1 skoledag. Programmet har forventet ankomst til Pederstrup kl.9.00 og afgang retur til skolen kl. 12.30.
Forberedelse: Matrialer udsendes omkring nytår.
Løbet afvikles: Onsdag den 10. juni 2026.
Tilmelding inden 1. november 2025. Bemærk tilmelding er bindendene fra 1.1.2026 af hensyn til planlægning.

Postejkongens værksted. Renæssance mad før og nu.

I renæssancen havde Frederik II og Christian IV en jagthytte i Ballerup. Herfra regerede de det enorme rige imens, at de gik på jagt i Harreskoven. Kongens følge rykkede ind på gårdene i landsbyen, mens de spiste sig mætte i kød og grønt fra markerne omkring Ballerup.

Tag eleverne med i kongens køkken og tilbered renæssancens hotteste spise: Postejer! Vi steger, koger og spiser os vej igennem renæssancemadens iscenesættelse af rigdom og magt – og giver et bud på en moderne postej. Vi anvender almindelige køkkentekniker og maden tilberedes dels på Trangia og dels over bål. Vi laver smagsprøver til alle, så husk madpakke!

Se gerne denne film inden forløbet.

OBS: Forløbet foregår udendørs og i vores bålhytte, så husk tøj til vejret. I tilfælde af kraftig regn kan vi blive nødsaget til at aflyse.
Målgruppe: 5.-6. klasse.
Fag: Historie og Madkundskab.
Varighed: 3 timer (inkl. frokostpause).
Mødested: Det store kastanjetræ ved Ballerup Museum, Pederstrupvej 51, 2750 Ballerup.
Periode: Maj og juni 2026.

På jagt

Tag din klasse med på en rigtig jagt og oplev hvordan jægeren planlægger en jagt, venter på byttet og, når chancen byder sig, forhåbentlig lykkes med at skyde et eller flere stykker vildt. Vær med til at undersøge og tilberede vildtet og få en smagsprøve. En helt særlig naturoplevelse. Vi mødes i Pederstrup kl 8.30 og cykler sammen til jagtstedet. Efter jagten cykler vi tilbage til Pederstrup, hvor resten af forløbet foregår. Forløbet slutter ca kl 13.

  • OBS: I skal komme på cykel! er dette ikke muligt, bedes I kontakte os i god tid inden forløbet.
  • medbring siddeunderlag til alle, da vi skal sidde på vådt græs under jagten. Sørg for påklædning efter vejret til alle, da vi er udendørs under hele forløbet.
  • Målgruppe og fag: 4-6.kl, Natur/teknologi
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 8.30
  • Varighed: ca 4,5 time inkl frokostpause
  • Udbydes: onsdage i sep-okt

 

Rovdyr eller planteæder

rævekranium

Alle dyr er tilpasset deres levevis gennem evolutionen
-men kan man egentlig se på et dyr hvad det lever af? -og hvilke tilpasninger har vi selv?
Eleverne bruger deres egne smartphones til at quizze om kranier, knogler og udstoppede dyr. Gennem spørgsmålene skal de prøve at regne ud hvad dyret mon spiser og hvordan det lever.

  • OBS: eleverne skal medbringe telefoner til forløbet. Det er nok hvis ca halvdelen har en telefon med. der kræves ikke download, dataforbrug el.lign, man skal blot kunne gå på wifi.
  • sørg for påklædning efter vejret, da en del af forløbet foregår udendørs.
  • Målgruppe og fag: 2-5.kl, Natur/teknologi
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 2 timer (uden frokostpause, men mulighed for at spise frokost under halvtag efter forløbet)
  • Udbydes: nov og marts

 

Skik og brød

Bondekone fra 1900 bager brød

Eleverne deltager i et historisk scenarie og rejser tilbage til 1870erne. Her skal de som folkemindesamlere indsamle viden om, hvordan man bagte brød i gamle dage. De skal i grupper også dokumentere hvilke traditioner, tro og overtro, der knyttede sig til brødbagningen i 1800-tallet.
De møder den sønderjyske bondekone Maren, der sætter eleverne i arbejde med at tærske og male korn, samt hjælpe hende med at slå brødet op. De får også lov at smage på hendes rugbrød.

  • OBS: Forløbet foregår udendørs. Eleverne deles i 5 grupper.
  • Målgruppe og fag: 5.-6. klasser – Madkundskab og Historie
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: ca. 2 timer (ingen frokostpause)
  • Udbydes: Aug.-Sep.

Skoven fra Oven

Opslået bog med udstoppet pindsvin ovenpå

Lad eleverne blive inspireret af den nære natur og skrive deres egne formdigte. Forløbet tager udgangspunkt i bogen Skoven fra Oven af Karen Filskov. Eleverne tager billeder af detaljer i naturen og skriver digte ud fra billederne. Digtene bliver til plancher som I får med hjem til klasseværelset.

  • OBS: tal gerne om billedsprog inden forløbet (metafor, sammenligning, besjæling, personificering)
  • Målgruppe og fag: 3-5.kl, Dansk
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 2,5 time inkl frokostpause.
  • Udbydes: august og maj-juni

Styr på kronologien

Dreng i vikingetøj trutter i horn

Hvordan er det nu? Kommer Renæssancen før Enevælden og hvor lang tid siden er Vikingetiden egentlig?
I dette forløb arbejder vi med kronologi i historie – både den relative og den absolutte. Vi klæder os ud, undersøger (autentiske) kilder, søger informationer og laver små film (reels), hvor eleverne agerer mennesker i de forskellige historiske perioder.

  • Målgruppe og fag: 4.-5. klasse – Historie
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: 2,5 timer (inkl. frokostpause)
  • Udbydes: Sep.- Okt. 2025 og Jan. 2026

Tipoldefars Crossfit

Dreng med åg

Send eleverne tilbage til en tid, hvor hverdagen bød på hårdt fysisk arbejde, og kroppens muskler blev trænet automatisk fra en tidlig alder. Bondekonen sætter eleverne i gang med opgaver på gården. De skal både løfte, grave, bære, balancere, hugge brænde, kaste og slå. Fitness Dronningen fra 1980erne er mere optaget af at måle elevernes puls og se arbejdsopgaverne som træningsøvelser. Til sidst snakker vi om fysisk aktivitet før og nu.

  • OBS: Forløbet foregår udendørs!
  • Målgruppe og fag: 5.-6. klasse – Idræt (Historie)
  • Mødested og tid: Pederstrup (Kastanjetræet) - kl. 9.30
  • Varighed: 2 timer (ingen frokostpause)
  • Udbydes: Maj 2026

Valg! Hvordan stemmer vi?

Valg på Ballerup Kro i 1920

Hvordan foregår et valg? Hvorfor stemmer vi ikke ligesom de gør i England eller USA? Og bør vi ikke sætte valgretsalderen ned og få digital afstemning?

I november 2026 er der kommunalvalg. I den anledning sætter vi fokus på hvordan valghandlingen har udspillet sig på forskellige måder siden, at vi fik en grundlov i 1849. I dag har vi hemmelig afstemning og de fleste der er fyldt 18 år kan stemme til kommunal-, regions- og Folketingsvalg. Men sådan har det langt fra altid været. Faktisk har vi lister over, hvem vælgerne stemte på ved valgene i Ballerup. Valg som iøvrigt fandt sted i en helt anden by! Og hvor kun få borgere kunne deltage.

Vi prøver på egen krop hvad det betyder, at stemme på forskellig vis når vi søger at forstå fortidens måder at udpege de folkevalgte på. Vi stemmer med håndsoprækning, via lister og via hemmelig afstemning. Vi tester hvor mange i klassen der skal have lov til at stemme - og hvad det betyder for resultatet af et valg, når vi ændre på de forskellige faktorer.

OBS: Der serveres gelatinefri slik til valget, som foregår indendøre.
Klassetrin: 6.-9. klasse.
Fag: Samfundsfag og historie.
Varighed: 2 timer (ingen frokostpause).
Mødested: Kastanjetræet ved Ballerup Museum, Pederstrupvej 51-53, 2750 Ballerup.
Udbydes: Oktober-november 2026.

Vild mad

Vilde urter i græsset

Vidste du, at meget af det, vi kalder ”ukrudt” også er sunde og velsmagende spiselige planter? 

I dette forløb smager vi os igennem nogle af de gratis råvarer, der vokser lige uden for vores egen dør, og tilbereder lækre retter af dem over bål. Undervejs kommer vi ind på smag, at sanke bæredygtigt og hensynsfuldt, og at tænke smag og æstetik ind, når vi laver mad til hinanden.

Vi slutter af med at smage på vores mad i fællesskab inden oprydningen.

  • OBS: sørg for påklædning efter vejret og sko til højt og evt vådt græs. Medbring madpakke, da vi først smager på vores fælles mad til sidst i forløbet.
  • Målgruppe og fag: 4-9.kl, Natur/teknologi, madkundskab
  • Mødested og tid: Pederstrup (kastanjetræet ved Ballerup Museum) kl 9.30
  • Varighed: ca 3,5 timer
  • Udbydes: sep og apr-maj