Von Rosen og Signe på vej til Slaget i Ballerup

Slaget i Ballerup

Tag med på en dramatisk lydvandring i Ballerup og træd op på talerstolen. Vil I slås for demokratiet?

En forårsdag i 1885 er Ballerup på den anden ende. Mere end 2.000 mennesker er på plads i krohaven, hvor de skal hører om og diskuterer tidens store politiske emner: Regeringens midlertidige love, indskrænkelsen af ytrings- og forsamlingsfriheder, forsvaret af København og Danmark, grundloven og arbejdernes vilkår. På talerstolen er nogle af tidens mest kendte debattører, men også de lokale forlketingskandidater - den liberale Henriksen og den konservative kammerherre von Rosen. 

Mødet i krohaven går ikke stille for sig. De mange gæster råber, synger, skubber, puffer og slås. En mand flås ned fra et æbletræ, mens en ukendt gerningsmand kaster et brændestykke efter den ene taler. Stokke og paraplyer bruges til spredte fægtninger, så blodet flyder og politiet må træde til.

Hvad er det dog for en måde at tale sammen? At diskutere folkestyret og demokratiet?

En lydvandring til udskolingen
"Slaget i Ballerup" er en dramatisk lydvandring, skabt af profesionelle scenekunstnere og baseret på en rigtig begivenhed. Historien om Danmark på randen af en revolution eller borgerkrig formidles sjældent, så vi har grebet ud efter en lokalhistorisk begivenhed for at få sat fokus på en vigtig del af vores demokratis historie.

Læs mere om lydvandringen her - og book en tur med en historiker i boksen til højre.