Kongens jagtgilde - Maddannelse og madkultur.

Kære lærer!

I renæssancen havde Frederik II og Christian IV et jagthus i Ballerup. Her gik kongerne på jagt i Hareskoven og den kongelige vildtbane.

I de dage regeredes det danske rige fra Slesvig i syd til Norge i Nord, fra Grønland i vest til øen Ösel ved Estland i øst fra landsbyen Ballerup.

De lokale bønder leverede råvare til hoffet. Landsbrugsjorden var god og dyrelivet i skoven rigt: Et passende spisekammer for en konge. Og kun kongen måtte jage det store vildt: Rådyr, dådyr og vildsvin.

I renæssancen blev verden større for europæerne, ligesom kongernes selviscenesættende egoer blev det. Måltider og jagter viste forskellen på rig og fattig, regentens globale udsyn og hans rigdom.

Baggrund for Kongens Jagtgilde

Med læringsforløbet ”Kongens Jagtgilde” vil det økologiske landbrug Grantoftegaard og Skoletjenesten Pederstrup fortælle historien om, hvordan bønderne leverede fødevare til kongernes rige hofliv, hvor maden kommer fra og hvordan mad og måltider spejler vores tid og liv.

Eleverne skal møde råvarerne og træde i bøndernes sted. Gennem oplevelse skal de blive klogere på deres egne madvalg og vor tids madkultur.

I deltager i et rollespil i Pederstrup hvor I møder landmænd, kokke og historikere, og tilbage på skolen vil I prøve kræfter med moderne, bæredygtige råvare.

Som forberedelse, efterarbejde og inspiration har vi lavet dette undervisningsmateriale. Noget af det har vi selv gravet frem og stykket sammen, i andre tilfælde tillader vi os at sende jer videre til materiale andre har skabt. Overordnet set er det ønsket at både eleverne og I som lærere får lyst til at arbejde med madkultur, maddannelse og bæredygtighed. Og at det kongelige jagthus kan være en inspirerende vinkel på disse tematikker.

Forløbet henvender sig til eleverne i 5., 6. og 7. klasse. Det tager udgangspunkt i fagene Madkundskab og Historie, men det er muligt på egen hånd at knytte elementer til fagene Natur/teknologi, Biologi og Dansk.

Tilblivelsen

Forløbet er skabt i samarbejde med det økologiske landbrug Grantoftegaard og støttet af Undervisningsministeriets ”Pulje til styrkelse af maddannelse i folkeskolen”.

Undervejs har vi involveret Ballerup Museum, Hotel- og Restaurantskolen, kokken Jacob Kent fra Landkøkkenet.dk og kollegaer i Center for Skoler, Institutioner og Kultur (Ballerup Kommune).

Skoletjenesten Pederstrup har alene ansvaret for indholdet. Vi hører meget gerne om jeres oplevelse af forløbet, så vi kan tilpasse det løbende og give erfaringer videre.

Erfaringer

Vi har publiceret erfaringerne fra vores arbejde i to artikler. De kan findes ved at følge links til Foreningen for Madkundskab og FALIHOS. Begge artikler kræver medlemsskab for at kunne læses, men manuskriptet kan rekvireres ved at skrive til jcla@balk.dk.

Fotos fra forløbet er taget af Bo Helsted, Ballerup Kommune.

Vi glæder os til se jer!

Skoletjenesten Pederstrup 

Eleverne skal være fortrolige med fase 1 af læringsmålet Hygiejne i faget madkundskab: ”Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavning”.
Derudover skal eleverne være for fortrolig med håndtering af fødevare og redskaber.

Vi forventer derfor eleverne har kendskab til

• Personlig hygiejne med håndvask osv.
• Rengøring af fødevare
• Adskillelse af grøntsager, kød og fisk ved klargøring
• Håndtering af knive, varme gryder og pander

Vi vil derfor gerne bede jer om, at have arbejdet med emnet "hygiejne" inden eleverne deltager i læringsforløbet i Pederstrup.

Til det anbefaler vi at I anvender EMUs forløb om hygiejne sammen med Fødevarestyrelsens undervisningsmateriale "Madklassen" - kapitel 6 "Husk god køkkenhygiejne".
Landbrug & Fødevares Madkundskabsforum har lavet materialet "Mad, hygiejne og mikroorganismer" med opgaver fra 4.-7. og 7.-9. klasse, som også kan anbefales. I kan også anvende et af de materialer, som følger de lærerbogsystemer I har på skolen, f.eks. Madkundskabsfaget fra Clio.

Link til materialer fra EMU: https://www.emu.dk/grundskole/madkundskab/mad-og-sundhed/hygiejne

Link til materialer fra Fødevarestyrelsen: https://altomkost.dk/publikationer/publikation/pub/vis/publication/madklassen/

Link til materialer fra Landbrug & Fødevare: https://madkundskabsforum.dk/hygiejne/mad-hygiejne-og-mikroorganismer

For at eleverne forstår deres rolle i rollespillet, så håber vi at I vil arbejde kort med renæssancen som periode.

Vi har lavet et kapitel herunder som introducerer eleverne til renæssancen og dens madkultur, herunder det kongelige jagthus i Ballerup. Der er også nogle opgaver af varierende sværhedsgrad som I kan anvende.

Opgaverne og teksterne er udvalgt således, at de forbinder hovedtemaerne "hvor kommer maden fra?" og "madkultur før og nu". Har I arbejdet med opgaverne inden rollespillet, så vil I være klædt godt på til at folde pointerne i det historiske scenarie ud, ligesom I vil være klar til at perspektivere renæssancen til vores tid, når I tilbage på skolen laver bæredygtige retter anno 2019.

Links

I kan selvfølgelig trække på de lærermidler I har til rådighed via f.eks. Gyldendal og/eller Historiefaget hos Clio, f.eks. til en intro om renæssancen.

Herunder er et par links med bl.a. filmklip til undervisningsmaterialer om renæssancen:

DR Skole - Renæssancen: https://www.dr.dk/skole/historie/renaessancen
Nationalmuseet - Historien om Danmark: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/grundskolen/historien-om-danmark/reformation-og-renaessance/

Vi har fået lavet en kort film om det kongelig jagthus i Ballerup. 
I kan bruge den til at tale om kongens besøg i byen og skoven. Eller I kan prøve om I kan finde spor fra vores tid i filmen - måske der er en dans I kender undervejs?

Se filmen via YouTube her.

Filmen er lavet af Janus Gjessing.

I renæssancen havde Frederik II og Christian IV et jagthus i Ballerup. Herfra styrede de landet og gik på jagt i Harreskoven.

De elskede begge at jage og Ballerup lå tæt på København, Hillerød og Helsingør, som var vigtige byer for kongerne. Jagten var grunden til at de kom til byen.

Byen må have været på den anden ende når kongen kom forbi. For hvor kongen er, der er hans hof også: Sekretærer, embedsmænd, tjenestefolk, budbringere, gæster, kokke, stalddrenge, og hvis dronningen var med også hendes hofdamer og tjenestepiger. Og så var der alle dem der ville tale med kongen, f.eks. bønder fra Skovlunde og udenlandske gæster.

Aage Pedersens hus

Når kongen kom til byen boede han hos Aage Pedersen, sognefogede i Smørum Herred. Han var en slags dommer. Aage fik et godt forhold til kongen, så hans søn gik i Frederiksborg Skole, tæt ved Frederiksborg Slot. Og Aage fik lov at købe billig øl!

I 1586 brændte Aage Pedersens hus. Fra Kronborg beordrede kongen derfor opført en ny gård til Aage, samt et særligt hus med ”gode værelser til Kongen og Dronningen”.

Cort Frederiksen - en krybskytte?

Christian IV arvede jagthuset efter sin far. I 1613 bliver Cort Frederiksen ansat til at passe på huset og vildtbanerne, hvor kongen går på jagt. Det går godt i 20 år, men så en efterårs dag i 1633 bliver han anholdt. Anklaget for ulovlig at have ladet andre jage på kongens vildtbaner!

Vildtet er blev flået af en lokal kone og kongen får Cort anholdt og sendt i Blåtårn, et fængsel i København. En rokkemagers kone, en jægermester og en lokal mand med én hånd er også indblandet, men der falder vist ikke dom i sagen. I hvert fald får Cort Frederiksen sit job tilbage og flytter hjem til Ballerup.

Tiden efter Christian IV

Efter Cort Frederiksen overtager Morten Ibsen i 1641 gården med jagthuset. Nu bruges gården mest til overnatning for kongens folk og i 1642 får Ibsen tilladelse til at drive kro på stedet. Nogle år senere får han endda lov til brygge øl selv!

Formentlig er det starten på Ballerup Kro, som lå på stedet indtil 1977.

Maleriet er malet af Johannes van Wijck (1585) og fundet på WikiCommons: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Gamle_Frederiksborg_c_1585.jpg.

Opgave

I skal prøve at lave en klapjagt og forstå hvordan det foregik.

Baggrund for opgaven

I renæssancen elskede kongerne at gå på jagt. Det var en sport for rigtige mænd, hvor de kunne træne deres krigskunst og tæmme naturen.

Frederik II, der fik sig et jagthus i Ballerup, elskede at sidde højt på en hest, mens han var omgivet af adelsfolk, udenlandske gæster, rige købmænd og tjenestefolk. I skoven ventede han på at kunne nedlægge et stykke råvildt (dårdyr eller rådyr) eller et vildsvin.

Dyrene blev jaget hen til kongen af bønder og børn. De gik på en lang række og klappede i hænderne, når de af kongens jagtmester havde fundet lige præcis det dyr, som han ønskede at kongen skulle slå ihjel.

Så gik de igennem krat, buske, højt græs og mellem store træer, og når de kom tæt på dyret så klappede de for at skræmme det. Sådan løb dyret rundt i skoven, mens børn og bønder gjorde det træt.

Via signaler fandt kongen dyret og foran alle de fine gæster hoppede kongen af hesten. Med sit spyd eller sit korte sværd slog han det trætte dyr ihjel. Måske var der flere dyr der skulle dræbes, og så kunne en gæst måske få æren af at slå et dyr ihjel også.

Dagen efter spiste hoffet vildt til aftensmaden.

Sådan gør I

I skal jage et dyr ud af sin flok og hen til kongen, som kan slå dyret ihjel.

0. I skal bruge

• En vildtbane med meget plads, gerne med noget krat eller buskads. En skov eller eng er god, en park eller fodboldbane dur også. Evt. legepladsen eller gymnastiksalen.
• Evt. en kongekrone, gevirere (evt. bøjet af piberensere eller lignende) og andet, som kan gøre I kan se forskel på de forskellige roller.

1. Roller og opgaver

• Konge (1 elev): Skal se vigtig ud og overlegent slå dyret ihjel, når det kommer hen til ham. Kan eventuelt udpege en adelsmand til at slå et dyr ihjel.
• Adelsfolk (2-3 elever): Skal hylde kongen når han slår ihjel. Kommer der mere end et dyr til kongen, så kan kongen bede dem om at slå dyret ihjel.
• Råvildt (min. 3 elever): Skal jages fra deres rare skov hen til kongen. Dyrene reagere på bøndernes trampen og klappen, kan stikke af hvis bønderne larmer for meget.
• Jagtmester (1 elev): Skal udpege det eller de dyr, som bønderne skal gene hen til kongen. Skal vejlede bønerne, gerne med skæld ud.
• Bønder (resten, så mange som muligt): Får at vide af jagtmesteren hvilket dyr kongen skal slå ihjel. Skal koordinere deres jagt på dyret ved, at gå i lange rækker. Klap først når I er tæt på dyret, så det ikke stikker af. Når kongen har slået dyret ihjel, så hylder de kongen.

2. Opstilling
Dyrene placeres i den ene ende af vildtbanen, evt. et hjørne. Bønderne placeres modsat sammen med jægermesteren. Kongen og adelsfolkene stiller sig et sted på vildtbanen som de holder af.

3. Legen
Når kongen og adlen har fundet deres pladser, så udpeger jagtmesteren det dyr der skal jages.

Sammen med bønder laver jagtmesteren en taktik for, hvordan dyret skal indfanges.

Nu skal bønderne med jagtmesteren efter sig, snige sig ned mod råvildtet, som først skal skilles ad - de er farlige, for de har gevir - og så drives op til kongen og adelsfolkene. Bliver en bonde ramt, så falder han/hun død om på vildtbanen. Når dyret skal være træt, så begynder bønderne at klappe, således at dyret bliver stresset, løber og udmattes.

Når dyret er indenfor kongens og adlens rækkevidde, så giver kongen dyret nådesstødet, hvorefter han hyldes af adel, bønder og jagtmesteren.

4. Gentag med nye roller

Billedet er "En ulvejagt" af Antonio Tempesta (1598) og hentet fra Euopeana: https://www.europeana.eu/portal/da/record/90402/RP_P_1878_A_1133.html.

Opgave

I skal bruge billedet herover til at undersøge hvad der skete ved Christian IVs kroning.

Baggrund for opgaven

At blive konge! Åh, at kunne vise hele verden, at nu er der en ny konge i riget! Sådan noget skal fejres så flot som muligt. Og Christian IV holdt den måske mest imponerende fest for hele København, da han blev kronet som konge i 1597.

Kilde til opgaven

Tegning af festlighederne ved Christian IVs kroning af Phillip Uffenbach fra 1598. Vedhæftet her.

Opgave 1 - Hvad sker der på billedet?
Beskriv hvad der sker på billedet. Lav en liste eller skriv det oven på tegningen, enten ved at printe den eller på computeren.

Opgave 2 - Hvor er kongen på billedet? Og hvem er alle de andre?
Kan I se hvem der konge, hvem der er rige og hvem der er almindelige mennesker?

Opgave 3 - Hvad har kongen gang i?
Tegningen viser kongens fest i København.
Hvorfor tror I at han skulle holde sådan en stor fest?
Hvem vil han imponere og hvad vil han gerne vise verden?

YDERLIGERE VIDEN
I kan læse mere om Christian IV's kroning i Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie. Teksten er skrevet af Alex Wittenforf og kan læses her: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kroningen

Christian IVs kroning er tegnet af Phillip Uffenbach i 1598 og udgivet i Tyskland samme år. Gengivet på http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/P%C3%A5_Guds_og_Herskabs_n%C3%A5de/%E2%80%9DEn_bedre_ordning_og_reformation%E2%80%9D/Konge,_rigsr%C3%A5d_og_formynderstyre/Kroningen.

Opgave

I skal undersøge hvor ingredienserne til to opskrifter fra Danmarks første kogebog stammer fra.

Baggrund for opgaven

I 1616 udkom den første trykte kogebog på dansk: "Koge Bog: Indeholdende et hundrede fornødne stykker som er om brygning, bagning, kogen, brændevin og mjød at berede så nyttig i husholdningen som ikke på vort danske sprog er udgåen.”

Bogen havde ingen forfatter og der står heller ikke  hvem bogen er til. Idag ved vi opskrifterne er en samling fra mange forskellige sted. Og læser vi opskrifterne og ser på ingredienserne, så kan vi få en fornemmelse af hvem bogen var skrevet til.

Kogebøger kan være gode kilder til at forstå en historisk periode. Ud fra ingriendenser, madens sammensætning og smag, samt eventuelle billeder kan vi blive klogere på, hvordan det var moderne eller populært at spise da kogebogen udkom.

Kilder til opgaven

Herunder finder i de to opskrifter ”Unge høns med pomeranser” og ”At tilberede vildsvinesteg” fra 1616-kogebogen. Det er dem I skal tage udgangspunkt i.

Opgave 1 - Hvor kommer maden fra?
Læs de to opskrifter ”Unge høns med pomeranser” og ”At tilberede vildsvinesteg” fra 1616-kogebogen igennem.
Lav to lister på et stykke papir. Den ene liste med ingredienser fra Danmark og den anden med ingredienser fra udlandet.
Tegn eventuelt på et kort, hvor ingredienserne kommer fra. 

Opgave 2 - Hvem spiste maden?
Tænk på hvor langt nogle af ingredienserne har rejst.
Hvem tror I lavede en ret som disse? Hvem spiste den?

Opgave 3 - Maden og renæssancen
Beskriv med jeres egne ord hvordan retterne afspejler det I ved om renæssancen.

FIND OPSKRIFTER TIL OPGAVEN HER.

Illustration er forsiden af Danmarks første kogebog fra 1616. Gengivet på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/se-opskrifterne-danmarks-aeldste-kogebog-fylder-400-ar.

Forløbet i Pederstrup er planlagt til at foregå sådan her

Kl. 9.30 – Ankomst til Pederstrup. Introduktion til forløbet og udlevering af forklæder, tørklæder og baretter.
Kl. 9.40 – Orientering i udekøkkenet: Sikkerhed, hygiejne, bålsteder, arbejdsstationer og toiletforhold.
Kl. 9.50 – Kongen rider forbi og giver eleverne deres opgave.
Kl. 9.55 – Afgang til Grantoftegårds marker, hvor der høstes grøntsager hos bønderne.
Kl. 10.20 – Slagtning af høne.
Kl. 10.30 – Eleverne går i arbejdsgrupper og begynder tilberedning.
Kl. 12.00 – Maden serveres ved kongens bord.
Kl. 12.05 – Kongen ankommer til middagen. Alle spiser med majestæten i dag!
Kl. 12.25 – Fælles opsamling, perspektivering og evaluering.
Kl. 12.45 – Sidste oprydning og opvask for alle.
Kl. 13.00 – Tak for i dag!

Her finders opskrifterne, som vi anvender i Pederstrup.
De stammer allesammen (pånær brøddet og kartoffelmosen) fra Danmarks første kogebog fra 1616 og er justeret af kok Jacob Kent fra landkøkkenet.dk.

Klotzer og luttendrank

Ged/lam, brød og smør

Høns med pomerans og byggrød

Postej af høns og kartoffelmos

Ægost og grønkål

Renæssancen lignede på mange måder vores tid. Mange mener også at den verden vi kender i dag, virkelig tager sin begyndelse i renæssancen.

Opdagelser og globalisering

I middelalderen kendte europæerne ikke til størstedelen af verden. Amerika, Australien, Antarktis og store dele af Afrika var ukendt land, ligesom Stillehavet var det. Men i renæssancen vil vesteuropæerne handle med Asien udenom købmændene i Mellemøsten. De vil have krydderier, guld, porcelæn og fine klæder, og de vil sprede det kristne budskab. Derfor vil de finde søvejen til Indien og Asien, og på deres togter havde de videnskabsfolk, præster og vare til at handle med.

Christoffer Columbus kom til Amerika ved et uheld, men Vasco da Gama lykkedes med planen om at komme til Indien ved at sejle syd om Afrika. Snart sejlede Ferdinand Magellan jorden rundt, og handelsskibe fra først Portugal og Spanien, siden Holland, England, Frankrig og Danmark sejlede lange ruter for at skaffe værdifulde vare og erobre nyt land.

Verden blev knyttet tættere sammen gennem de mange rejser og kolonier, som blev oprettet over hele verden.

Videnskab

I renæssancen gjorde mennesket store naturvidenskabelige opdagelser. Astronomi, matematik, biologi og geologi gjorde, at mennesket forstod verden bedre. Hvis du vil vide hvad de opdagede, så prøv at google Tycho Brahe (astronom), 

Hvilke videnskaber gør store opdagelser i øjeblikket? Tænk på transport, klimaet og rummet for at finde svar.

Medier

I midten af 1400-tallet skabte Johann Gutenberg trykpressen. Med den kunne mennesket trykke mange ens bøger hurtigt, og dermed kunne viden blive delt meget nemmere end før, hvor alting var skrevet i hånden.

Hvilke medier er afgørende for vores samfund i dag? Tænk på hvordan vi deler viden og informationer. Hvor gamle er de?

I november 1618 sejlede den først danske ekspedition til Asien afsted. En lille gruppe skibe skal bl.a. sikre danskerne en bid af den handel med bl.a. krydderier, som der blev tjent rigtig mange penge på. Skibene ankom først til Ceylon i maj 1620 - 1½ år efter afrejsen fra Danmark. Undervejs havde skibene mødt pirater ved Kap Verde, haft et skib på grund ved Kap Det Gode Håb og næsten været i Brasillien.

Den lange rejse blev starten på 200 år, hvor Danmark havde handelsstationen "Tranquebar" på det der i dag er Indiens østkyst. Her blev danskerne en del af et stort net af handlende, som sejlede mellem Kina, Japan, Krydderiøerne (Mollukkerne i Indonesien), Siam (Thailand), Ceylon, Mellemøsten, Afrika og Europa.

Det første skib der sejlede hjem fra Tranquebar havde bl.a. flere tons peber ombord. Og i et brev - skrevet på guldpapir! - fortæller den lokale fyrste, at Danmark har lov at handle i området og har fået bl.a. peber som en del af aftalen. 

Krydderiernes lange rejse til Europa - indtil år 1500

Indtil år ca. 1500 havde Italienske købmænd handlet med krydderier, som de købte af muslimske købmænd i bl.a. Syrien og Osmanerriget. Da havde krydderierne rejst over dele af Det Indiske Ocean fra Indien til Homouz-strædet, hvor købmænd transporterede krydderiene via karavaner med kameler og æsler.

I sig selv var peber, som i dag, ikke dyrt. Men fordi det kun vokser i nogle særlige klimaer omkring ækvator, så var det nødvendigt at importere det og andre krydderier fra Asien til Europa. Den varme, stærke smag var eftertragtet: Med den kunne Europas rigeste mennesker vise deres rigdom og adgang til vare fra fremmede egne.

Det der gjorde peberet dyrt var den lange rejse. Både peberbønder, købmænd i Indien, kaptajnen der sejlede peberet til Mellemøsten, købmanden der transporterede det til Middelhavet og de Italienske købmænd skulle tjene penge undervejs. Derfor blev peber en af de dyreste luksus-vare i Middelalderens Europa.

Flere handler med krydderier - efter år 1500

Portugal var det første land til at rejse ad søvejen til Indien. Dvs. hele vejen syd om Afrika. Målet var bl.a. at finde krydderier, som kunne sælges i Europa.

I de næste hundrede år får Portugal mange handels-stationer i Asien, men de vil have magt og jord - ikke så meget handle med krydderier.
I stedet bliver det især Holland der omkring år 1600 bliver rigt på, at rejse til Asien og sejle store ladninger peber, nellikker, kardemomme, tekstil, metaller og meget andet hjem til Europa. Hurtigt følger England trop, og altså også Danmark.

Fra år 1700 bliver England og Frankrig dominerende på verdenshavene. Krydderier får med tiden en mindre rolle i økonomien, men forbliver vigtig helt frem til idag, hvor mange krydderier dyrkes i samme områder som i renæssancen.

Læs mere om den dansk-norske handel i Asien på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-dansk-norske-soerejse-til-asien-1618-1620/.

Illustrationen er et stik af muskatnød. "Nootmuskaat van de Banda-eilanden" (1599-1619) fra Rijksmuseums samling: https://www.rijksmuseum.nl/en/collection/RP-P-OB-75.396.

Opgave

I skal sammenligne malerier fra renæssancen med fotos fra Instagram. Se de enkelte opgaver nederst.

Baggrund for opgaven

I renæssancen var det populært blandt de rigeste mennesker at få malet portrætter af sig selv og sin familie. Portrætterne var ikke tilfældige: De skulle vise den på billedet så rig, klog og magtfuld som muligt! Derfor blev de rige ofte malet med f.eks. en globus, et kompas, et gevær eller jagthund.

Mange betalte også malere får at lave billeder der viste, hvor dygtige malerne var. Det var god blær at vise, at de bedste malere var nogen man kendte og kunne betale for malerier. Billeder af mad var meget populærer, for her kunne malerne virkelig vise at de var gode til skygger, farvenuancer og former. De kaldes opstillinger eller stilleben (udtales på tysk: Still Leben; på engelsk still-life).

Kilder til opgaven:

Se malerier af mad i renæssancen ved at klikke på dette link: https://www.pinterest.dk/janusclausen/still-life-of-the-renassaince/

Se fotografier af frokoster på Instagram ved at klikke på dette link: https://www.instagram.com/explore/tags/frokost/ 

Se portrætmalerier fra renæssancen ved at klikke her: https://www.pinterest.dk/janusclausen/portraits-of-the-renessaince/

Se selvportrætter på Instagram ved at klikke her: https://www.instagram.com/explore/tags/selfportrait/?hl=da

Opgave 1: Sammenlign billederne: Hvad fortæller de om hhv. renæssancen og vores tid? Vælg et billede fra renæssancen og Instagram og giv jeres bud på, hvad de gerne vil fortælle om sig selv.

Opgave 2: Lav jeres egne stillebener med enten fotos eller maling. Find madpakkerne eller mad I ellers har ved hånden frem og arranger dem flot, tag et billede og del dem med #ballerupifarver og #frokost, samt passende andre #tags. Hvad er det vigtigste I vil have ud af at vise verden jeres mad?

Opgave 3: Lav jeres egne portrætter. Stil jer op og lad jer forevige, enten med maling eller fotografi. Husk at finde nogle gode symboler eller ting, som I kan få med på billedet. Del dem med #ballerupifarver og #portræt.

Med hjem fra Pederstrup får I en kasse med råvare fra Grantoftegaard, samt opskrifter til arbejdet i køkkenet.

Alle opskrifter er udviklet med inspiration fra renæssancen, men er lavet så de passer til hvordan vi bør spise idag. Dvs. at opskrifterne kredser omkring grøntsager, lokalt producerede økologiske råvare og udnyttelse af hele planten.

Der er tænkt på sundhed, klima og miljø, og det er ønsket at eleverne når de laver og har spist maden er i stand til, at se forskel på de retter de lavede i Pederstrup, og så de retter de har lavet i køkkenet.

Herigennem skal eleverne kunne spejle kulturelle forskelle i maden:

• I renæssancen skulle der være meget kød, mange krydderier og smagen være sød og fed. Man spiste mange retter (blandt de rige, færre blandt bønderne), og maden skulle vise at man var rig og havde overskud.
• I dag skal vi spise mere grønt, mindre kød, kunne smage den enkelte ingrediens i retten, og vi skal mindske madspild. I dag er det moderne at vise sin mad frem - ligesom i renæssancen, men idag er det også moderne at vise, at man spiser efter klimaet og miljøet.

I råvarekassen finder I alle grøntsager, kød, konserves, krydderier, korn og lignene I skal bruge til madlavningen. I
kassen er ikke salt, peber, sukker, olie og eddike - det regner vi med, at I har i jeres skolekøkken.

Opskrifterne er udviklet af kok Jacob Kent fra Landkøkkenet.dk på bestilling af Skoletjenesten Pederstrup og Grantoftegaard.

OPSKRIFTERNE FINDER DU HER

Opgave

I skal regne ud hvor meget CO2 to af jeres retter har lukket ud. Hvilken forurener mest: Postejen eller tærten?

Baggrund for opgaven

Vi skal passe på vores miljø og klima. Klimaforandringerne er en stor udfordring, som kun bliver større med tiden.

Det handler bl.a. om hvor meget CO2 vi lukker ud. Det gør vi f.eks. når vi kører bil og flyver (de bruger olie), når vi bruger TV og mobil (mineraler og olie til hardware, strøm til datacentre) og når vi spiser (landbruget bruger traktorer, lastbiler, skibe og fly som bruger olie, udover at køerne også prutter - det giver metan, som også skidt for klimaet).

Firmaet Unilever har lavet en CO2-beregner, hvor du kan regne ud hvor meget CO2 dit måltid "koster". Den regner det om til km i en bil.
På deres hjemmeside gør de meget ud af, at de arbejder bæredygtigt og ansvarligt for miljø og mennesker.

Unilever er en af de største dagligvareproducenter i verden: Becel, Ben & Jerrys, Findus, Frisko, Lipton og Knorr er eksempler fødevare, mens Axe, Dove, Neutral, Omo og Rexona er andre dagligvare.

Kilder til opgaven
I skal bruge opskrifterne på "Høns i postej" fra renæssancen og "Tærte med kartofler" fra 2019.

Benyt hjemmesiden her til at beregne CO2--udslippet: https://www.unileverfoodsolutions.dk/inspiration-til-kokke/klimasmart/CO2-beregner.html

For at blive klogere på Unilever, så skal I besøge deres hjemmeside: https://www.unilever.dk.  

Opgave 1 - Beregn CO2-udslippet
Hvilken af de to opskrifter slipper mest CO2 ud?
Sammenlign de to opskrifters CO2-udslip. Imens igør det, så prøv at lægge mærke til hvilke ingredienser der lukker meget og lidt CO2 ud. 

Opgave 2 - Juster CO2-udslippet
Hvad kan i gøre ved opskrifter og ingredienser for sænke CO2-udledningen?
Tænk på hvor råvaren kommer fra, hvordan den er produceret og om den kan erstattes med noget andet.

Opgave 3 - Usikkerheder ved CO2-beregneren
Hvilke usikkerheder er der ved CO2-beregneren? Måske er der ingredienser eller produkter (f.eks. ketchup eller Nutella) I bruger som mangler?
Tænk på hvor råvaren kommer fra, hvordan den er produceret og om den kan erstattes med noget andet. 

Opgave 4 - Besøg Unilevers danske hjemmeside
Hvad laver Unilever? Hvad vil Unilever gerne fortælle os om deres arbejde? Og hvorfor har lige netop Unilever lavet en CO2-beregner?
I må kun bruge deres hjemmeside (www.unilever.dk).