Forløb til udskolingen

Rødestrømper, flippere og kommunalbestyrer
Evolution, kildekritik og faglige problemstillinger. Bliv klar til afgangsprøven gennem levende, praksisnære læringstilbud.

I udskolingen sættes der krav til elevernes kunnen og viden. Gennem anderledes læringsforløb kan I sætte fokus på evolution og biodiverstiet i nærmiljøet eller klæde eleverne på til til det kildekritiske arbejde. 

Se alle tilbud til udskolingen herunder og book via boksen til højre.

Alle læringsforløb er gratis for folkeskolerne i Ballerup Kommune.

Evolution

Evolution er et af de mest grundlæggende begreber i biologien, og vi har alle hørt om Darwin, men hvordan fungerer evolution egentlig, og hvordan kan vi vide at den foregår?

Gennem lege og praktiske øvelser prøver vi at forstå de mekanismer, der driver evolutionen.

-og så møder vi en ægte dinosaurus! eller i hvert fald dens kusine…

Fag: Biologi

Udbydes: marts og april

Læs forløbsbeskrivelse her

GPS-løb om sundhed

En dag med fysisk aktivitet, samarbejde og fokus på sundhed. Efter et læringsspil om de ti kostråd og en fælles introduktion til GPS systemet, sendes eleverne ud på selve løbet i grupper. Ved hjælp af håndholdte GPSer finder eleverne rundt til poster i og omkring Pederstrup, besvarer spørgsmål om kost, motion m.m. og når tilbage så hurtigt som muligt.
Vi slutter med en fælles opsamling og kårer et vinderhold. 
Forløbet varer 2-3 timer og kræver ikke forhåndskendskab til GPS brug, men det er en fordel at forløbet indgår som en del af et sundhedsemne. Husk påklædning efter vejret, som eleverne kan bevæge sig i, samt mad og drikke.

Fag: Biologi og idræt.

Udbydes: efterår 2019

 

Istidsjæger

Tag med tilbage til tiden, hvor enorme kræfter formede vores landskab, hvor kæmpestore dyr vandrede rundt på tundrasletterne, og hvor de første mennesker indtog det der senere skulle blive Danmark.

Vi ser på de spor som gletsjerne har efterladt i landskabet omkring os og prøver at forstå, hvordan is og vand kan ændre landets form. Derefter cykler vi til Pederstrup, hvor vi tager rollen som de tidligste rensdyrjægere. Vi undersøger hvordan de levede og hvad de spiste.

Mødested: kl. 9.30 ved stien overfor Fuglehavevej 27 (se kort). Forløbet slutter i Pederstrup.

link til kort over mødested

Varighed ca. 3 timer

Fag: Natur/teknologi, Biolog, Georgrafi

Udbydes i perioden: jan-mar

Læs forløbsbeskrivelse her

Kongens jagtgilde. Om maddannelse og madkultur i renæssancne og i dag. 

Kongens jagtgilde. Om maddannelse og madkultur i renæssancne og i dag. 

I renæssancen havde Frederik 2. og Christian 4. en jagtgård i Ballerup. Bønderne i Ballerup var leverandør til det kongelige spisekammer, og når kongen var i byen fik de lokale nok at se til. Tidens hofkultur udfordrede bønderne.

Tag eleverne med i et historisk udekøkken, tilbered historiske retter og bliv en del af et historisk scenarie med madkultur som omdrejningspunkt.

Til arbejdet i klassen får I en råvarekasse med opskrifter, der sætter råvare og fødevareproduktion ind i et større perspektiv.

Forløbet er skabt i samarbejde med det økologiske landbrug Grantoftegård og støttet af Undervisningsministeriets ”Pulje til styrkelse af maddannelse i folkeskolen”. En del af Ballerup Børnekulturfestival.

Forberedelse: Inden besøget i Pederstrup skal I have arbejdet med renæssancen som periode. Via Meebook præsenteres I for materialer til forberedelse.

Efterarbejde: Efter besøget kan I i Madkundskab arbejde med hvor maden kommer fra, bæredygtighed og økologi. Vi levere en råvarekasse fra Grantoftegård med opskrifter og opgaver.

Sted: Bålhuset bag Ryttergården i Pederstrup. Vi mødes ved det store kastanjetræ v/ Ballerup Museum.

Udbydes i perioden: September til oktober 2019.

Forløbsbeskrivelse findes her.

Kulturkroen. Hvor langt vil du går for dit sted?

Ballerup Kro Kulturkroen ryddes januar 1977

En vinterdag i 1977 afbrød en gruppe unge et kommunalbestyrelsesmøde i Ballerup. De kæmpede for ”Kulturkroen”, men blev mødt med vrede og politihunde. En uge efter var kroen revet ned og drømmen om et fristed for de unge var knust. 

Læserbreve, plakater, musikfestival, demonstrationer og husbesættelser var andre måder de unge talte deres sag. 

Men hvor går grænsen for protesten? Hvor langt vil I gå i kampen for jeres meninger og drømme? For jeres sted?

Tag eleverne med tilbage til 1970'ernes Ballerup. Hvor oliekrisen havde skabt ungdomsarbejdsløshed. Og hvor de unge krævede at blive hørt og anerkendt på lige vilkår med de voksne. Hvor Ballerup i de lange 60'ere var vokset til mere end 50.000 indbyggere og store boligområder for altid forvandlede byen.

Fag: Historie og samfundsfag.

Udbydes i perioden: November 2019 til marts 2020.

Læs forløbsbeskrivelse her.

Landbrug og økologi

Hvad betyder det egentlig når varerne i supermarkedet er økologiske? Kan
forskellen ses, smages eller mærkes, eller er det noget helt andet der gør at vi
vælger det ene eller det andet?
Vi ser nærmere på forskellene mellem økologisk og konventionel
produktion, og eleverne diskuterer med hinanden hvilke fordele og ulemper
der kan være ved begge dele.

Målgruppe: udskoling 7-9.kl

Udbydes: okt og apr

Læs forløbsbeskrivelse her

Revolution og kulturfagsprøven

Royale russere

Bakser I med prøven i historie og samfundsfag?
I dette minikursus træner vi kilder og kildekritik, ser på problemstillinger, og bliver klogere på den russiske revolution, og hvad den har med Ballerup at gøre.

Nøgleord er bl.a. kildekritik, lokalhistorie, demokrati og diktatur.

Fag: Historie og samfundsfag.

Udbydes: November 2019 til marts 2020.

Læs forløbsbeskrivelsen her.

Ulven er løs!

Et debat- og rollespilsforløb om naturforvaltning og natursyn.
Der er set ulve i området omkring Pederstrup, og bølgerne i lokalsamfundet går højt. Der er mange meninger om ulvene og hvordan man skal forholde
sig til dem.
Men hvad mener I?
I dette forløb får eleverne faktuel viden om ulve og bliver klædt på til at træde ind i rollerne som forskellige grupper, der skal debattere ulvene i Danmark. Skal vi være bange for dem eller byde dem velkommen?

Fag: Biologi

Udbydes: November til december 2019 og maj til juni 2020.

Læs forløbsbeskrivelse

Vandhulsundersøgelse

Børn med vaders i et vandhul

Vi undersøger vandhullets dyr og omgivelser, og bestemmer og klassificerer de dyr vi finder. Vi undersøger forureningsgrad og næringsindhold ud fra faunaen i vandhullet (makroindeksmetoden), og kan komme ind på begreber som ånding, forvandling, formering, fødekæder/net, biodiversitet eller andre relevante emner. Ønsker til fokusområder kan aftales i forvejen.
Forløbet varer 2-3 timer, præcis varighed kan aftales og tilpasses jeres dag.

Fokus er bl.a. på feltundersøgelse, klassifikation og forureningsgrad.

Fag: Biologi.

Udbydes: April - juni 2019

Læs forløbsbeskrivelse her.

Vild Mad i Pederstrup

Vidste du, at meget af det, vi kalder ”ukrudt” også er sunde og velsmagende spiselige planter? 
I dette forløb smager vi os igennem nogle af de gratis råvarer, der vokser lige uden for vores egen dør, og tilbereder lækre retter af dem over bål. Undervejs kommer vi ind på de 5 grundsmage, at sanke bæredygtigt og hensynsfuldt, og at tænke smag og æstetik ind, når vi laver mad til hinanden.
Vi slutter af med et fælles måltid inden oprydningen.

Fag: Madkundskab.

Udbydes: Maj og september.

Læs forløbsbeskrivelse her.